Menu

Velkommen til Kim Brøndsholm!

image
14. februar 2020 kl. 15:28

Det er med stor glæde at Hillerød Fodbold og Thomas Gammelgaard byder Kim Brøndsholm velkommen hjem.

Kim har sagt ja til at være assistenttræner for vores stærke 2. senior hold samt være transitionstræner med fokus på at gøre vores unge spillere klar til seniorfodbold.

Kim Brøndsholm har de sidste 3. år været tilknyttet FC. Helsingørs ungdomsafdeling hvor han primært har været omkring U17 og U19 holdene. Kim kommer med en stor viden om disse årgange som er vigtig for vores videre arbejde med at udvikle vores egne spillere til senior fodbold.

Kim er gammel Hillerød dreng og startede selv med at spille fodbold i klubben da han var 6. år og har også spillet under Kim Rasmussen som senior spiller. Det er dejligt, at vi kan trække egne folk hjem igen til klubben som vil bidrage med viden og energi på at styrke Hillerød Fodbold i arbejdet med vores unge talenter.

Kim starter på tirsdag i uge 8 byd ham varmt velkommen i klubben.

Velkommen til Kim.

Luk