Ungtrænere udvalgt til særlig DBU uddannelse for fremtidens trænere

I weekenden fik Hillerød Fodbold sendt fem ungtrænere afsted til Roskilde på DBU kurset "Fremtidens trænere". Kurset er en af flere delmål, hvor DBU på landsplan vil uddanne 240 unge trænere i alderen 13-20 år om året frem til 2025.
De unge trænere kommer igennem et forløb på et år, hvor de skal gennemføre UEFA C1 og C2 træneruddannelserne. Samtidigt får de unikke oplevelser i form af besøg i både herre- og kvindelandsholdslejrene med mulighed for at overvære en træning og få inspiration af de to landstrænere Kasper Hjulmand og Lars Søndergaard.
Der bliver desuden oprettet lokale netværksgrupper for de unge trænere, der skal sikre, at alle bliver en del af et socialt fællesskab med mulighed for at hygge sig og sparre med ligesindede.
Klubben ønsker den fem ungtrænere held og lykke med det nye spændende træneruddannelses forløb.