Menu

”The Untouchables” - 18 kampe uden nederlag!

image
06. juni 2019 kl. 07:36

Der var dømt topkamp i række 1, da Hillerøds U14-1 drenge tirsdag aften besøgte et solbeskinnet Snekkersten Idrætsanlæg. Og topkamp det blev det!

 

Bagud 0-1 i pausen mod et fysisk spillende Snekkersten, der inden aftenens kamp førte puljen, rejste Hillerøds drenge sig og leverede en mandfolkepræstation og et flot comeback i den direkte duel om førstepladsen i puljen.

 

Frederik Lind fik drengene tilbage på sporet efter en flot scoring på indirekte frispark. Herefter bølgede kampen frem og tilbage – man kunne godt fornemme kampens betydning for drengene – og det så længe ud til at ende med et remis.

 

5 minutter før tid hamrer Jeppe Schramm (venligst udlånt af U12!!!) bolden i nettet til kæmpe jubel for både drenge og tilskuere og sikrer slutresultatet 2-1 til Hillerød.

 

Flot gået drenge! Stort tillykke fra klubben.

Luk