Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2025 i Hillerød Fodbold

Alle medlemmer indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Hillerød Fodbold
torsdag den 27. februar kl. 19.00
i klubhuset på Hillerød Stadion, Selskovvej 76, 3400 Hillerød.
Der vil blive serveret sodavand, øl og kage. Af hensyn til forplejningen vil vi gerne høre tilbage på administration@hilleroedfodbold.dk fra de medlemmer, der deltager.
Dagsorden i henhold til vedtægternes § 10 er som følger:
1. Valg af referent
2. Valg af dirigent
3. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
4. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse og meddelelse af decharge
5. Behandling af indkomne forslag
6. Forelæggelse af bestyrelsens budget for det kommende år
7. Fastsættelse af kontingent
8. Valg af bestyrelse, herunder
- valg af formand (i ulige år)
- valg af kasserer (i lige år)
- valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (1 i lige år og 2 i ulige år)
- valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
9. Valg af revisor og revisorsuppleanter
10. Uddeling af hæderspriser
11. Eventuelt
Ad 5: Der er modtaget to forslag, som er fremsendt direkte til alle medlemmer sammen med indkaldelsen:
1) Mistillidsvotum til den nuværende bestyrelse
2) Valg af ny bestyrelse
Udpluk fra Hillerød Fodbolds vedtægter § 9: ”… Alle Hillerød Fodbolds medlemmer har adgang til og taleret på generalforsamlingen.
Stemmeret har alle medlemmer, der er fyldt 15 år og ikke er i kontingentrestance. For medlemmer under 15 år overgår stemmeret og valgbarhed til pågældendes forældre/værge. Uanset antallet af børn har hvert forældrepar kun én stemme …”.