I februar udfordrer Hillerød Fodbolds årgangene hinanden i sjove discipliner
Alle Hillerød Fodbolds hold inviteres til at deltage i challenges hver uge i februar. Sammen men hver for sig. Hver uge sættes der en fællesspisning for hele årgangen på højkant. Og i denne uge frem til fredag skal der jongleres på livet løs.
- I sidste uge afholdt vi et online dialog møde med alle trænere og ledere i klubben, og her nedsatte vi en initiativgruppe, der skal lave tiltag, der kan fastholde klubbens medlemmer i et fællesskab under lockdown, forklarer initiativgruppens Thomas Helt, der er cheftræner for U12. På U12 lavede de før jul en løbe challenge internt på årgangen. Det gjaldt om at få løbet så mange kilometer som muligt. Så ville en lokal sponsor bidrage med et beløb per kilometer. Det endte med at sponsoren kom af med 4200 kroner.
-Det er kernen i denne idé, der nu bredes ud, og gøres til hele klubbens challenge, men med nye discipliner hver uge i februar, tilføjer Claus Stallknecht fra initiativgruppen. Også han er træner på klubbens U12 årgang.
Udvalgets næste tiltag bliver online Mobility træning for fodboldspillere. Det lanceres i næste uge, hvor anden uge af challenges byder på en ny sjov disciplin, som årgangene skal dyste i.
Læs mere om challenge initiativet her