Menu

Flyvende start for Hillerød Fodbold Akademi

image
16. august 2020 kl. 13:16
Fredag d. 14. august 2020 kunne vi endelig sparke Hillerød Fodbold Akademi igang for mere end 50 spændte spillere og trænere - og hvilken start 💪
Vejret var perfekt og med materialer og trænere i spitzenklasse var rammerne sat, da spillerne fik udleveret deres akademi-tøj og efterfølgende indviede Akademiets omklædningsrum.
Dagens program var en kort omgang træning, så drenge og trænere kunne lære hinanden at kende, efterfulgt af lækker fællesspisning i Bag Målet.
Dagen sluttede med forældremøde på Bauhaus Arena, hvor både trænere og ledere blev præsenteret, ligesom der blev teaset for de kommende aktiviteter og foredrag. Og vi kan godt afsløre, at særlig ét navn fik både drenge og forældre til at trække på smilebåndet... 😉
På mandag går det for alvor løs med "rigtig" træning og hold op hvor vi glæder os!

 

Luk