Menu

Sejr til Hillerød Fodbolds U10´ere

image Sådan ser det ud når man lige har vundet U10 rækken i den første udgave af Kristian Vestergaard Cup
24. januar 2023 kl. 20:30
I weekenden deltog flere af Hillerød Fodbolds børne- og ungdomshold til den første udgave af Kristian Vestergaard Cup

I weekenden løb første udgave at futsalstævnet Kristian Vestergaard Cup af stablen i Royal Stage i hjertet af Hillerød. Der var i alt knap 500 børn på banerne og et tilsvarende antal forældre og familie der heppede på. Hillerød var repræsenteret med hold i U8, U9 og U10 rækkerne, og sidstnævnte vandt rækken.

Tak til Ålholm

Der var dog spænding til det sidste. For at vinde rækken skulle U10´erne vinde deres sidste kamp, og rivalerne fra Akademisk Boldklub skulle tabe deres. Hillerød Fodbolds U10 mandskab gjorde hvad de skulle, og vandt 6-1 over AC Amager Academy. Og så var det op til vores naboer fra Ålholm IF at ordne akademikerne. Og det gjorde de med absolut mindste margin, nemlig med 1-0. 

U8 og U9

U10 havde to hold med til Kristian Vestergaard Cup, og det andet U10 hold fik en flot samlet 5.plads. Klubbens U9 og U8 mandskaber fulgte trop, og var flotte repræsentanter for Hillerød Fodbold. Tak til spillere, trænere, forældre og familie, som var med til at give holdene fantastisk opbakning.

Fra klubben skal lyde en særlig tak til initiativtager og arrangør Claus Eldrup Mortensen. Vi kommer helt sikkert tilbage igen næste år med hold i hver række.

Hillerød Fodbolds U9 årgang stillede også op med flere hold til Kristian Vestergaard Cup

 

Hillerød Fodbolds U8 årgang var også med til weekendens Kristian Vestergaard Cup i Royal Stage

U10´erne stille med i alt to hold til weekendens futsal stævne, hvor af det ene hold vandt rækken.

Luk