Superveteran
Kan du huske hvor sjovt det var dengang du spillede fodbold i dine unge dage? Sådan har vi det stadig på Superveteran holdet. Du behøver ikke at have spillet i superligaen eller på landsholdet for at være med hos os.
Vi er en blandet gruppe i alderen fra 46 til 64. Nogle kommer for at træne, komme lidt i form samt have det hyggeligt, mens andre også gerne vil spille turneringskampe.
Vi træner en gang om ugen og træningen foregår typisk enten tirsdage eller torsdage kl. 18.30 på bane 3, og vi slutter af med en øl eller en vand samt hygge, skæg og ballade.
Turneringskampe
Vi spiller turneringskamp en gang om ugen i DBUs 50+ række. Vores hjemmekampe bliver spillet på torsdage. 2020/21 sæsonens turneringskampe starter op torsdag den 13. august med en hjemmekamp mod Farum.
Lyder det som noget for dig, så ring eller skriv til træner Lars Jensenius.
Vel mødt!