Menu

Hillerød Fodbold nomineret til årets forening 2021

image Hver fredag kl 11-12.30 træner Lau Saugmann et dusin medlemmer med neurologiske skader på klubbens Hjerneholdet
10. november 2021 kl. 13:04
Klubben er med i opløbet blandt tre foreninger i Danmark om at blive Årets Idrætsforening 2021. Du kan hjælpe os med at vinde prisen.

DIF har i dag valgt at nominere Hillerød Fodbold og to andre foreninger i Danmark om at blive Årets Idrætsforening 2021. Det skyldes at vi foruden at have fokus på fodbold og talentudvikling, også har lavet hold og aktiviteter for sårbare borgere. DIFs jury der består af tidligere hækkeløber Sara Slott Petersen, Niels Erik Folmann, administrerende direktør for Danske Licens Spil og Bent Clausen, bestyrelsesmedlem i DIF, udtaler:

"De (Hillerød Fodbold) har på imponerende vis formået at forny deres rolle og funktion som fodboldklub i lokalområdet ved at åbne op for nye fællesskaber og idrætsaktiviteter kombineret med en stærk social indsats. Dermed har de som forening skabt et lokalt tilhørsted for den klassiske fodboldspiller, men i særdeleshed også for de målgrupper som har fysiske, psykiske eller sociale udfordringer.

Stem på Hillerød Fodbold

Det er danskerne, og dermed dig og mig, der afgør, hvem der skal løbe med titlen. Du kan læse mere om indstillingen og afgive din stemme her: www.dif.dk/arets-idraetsforening 

Afstemningen på DIF’s hjemmeside løber frem til den 24. november, og vinderen vil blive afsløret og kåret i forbindelse med Sport 2021-showet den 8. januar 2022 i Jyske Bank Boxen i Herning.

Læs mere om Hillerød Fodbolds samfundsansvars aktiviteter her: www.hilleroedfodbold.dk/samfundsansvar/om-samfundsansvar

Hver fredag kl 16-18 under hele pandemien og til dato frivillige fra Hillerød Fodbold spillet streetfodbold

og hygget med børn og unge på multibanen ved Brohuset i Kongevænget i Hillerød Øst. Senest har

vi startet et dansehold op, så der også er en stærk fredags pigeaktivitet.