Menu

Rene Olsson bliver ny Senior 2 cheftræner & Sportslig Leder for pigeafdelingen

image Rene Olsson (tv), sammen med klubbens formand Henrik Emil Hansen (th)
Hillerød Fodbold
27. juni 2021 kl. 21:29

2 Senior har nu fået ny cheftræner, og det bliver et gensyn med Rene Olsson som i 2006-2007 var træner for klubbens 1 senior. Nu vender Rene "hjem" til Hillerød Fodbold hvor han indtager en dobbeltrolle i klubben. Udover at skulle agere cheftræner for senior 2 skal Rene også varetage rollen som sportslig leder for pigeafdelingen. Han kommer med erfaringen fra en sportschef rolle i FC Damsø hvor han også tidligere har været træner.  

Klubbens nye træner/leder starter arbejdet i den kommende uge frem i mod sæsonstarten i august. 

"Det er en kompetent herre vi får ind i klubben, og det har været nogle gode snakke vi har haft. Formanden og jeg er rigtig glade for at vi nu kan præsentere Rene og vi glæder os meget til samarbejdet. I forhold til pigeafdelingen, så kan Rene med sin erfaring hjælpe os på vej mod vores målsætning om at skabe et trygt og godt miljø for pigerne. Der skal lyde et stort velkommen til Rene", lyder det fra klubbens direktør Jackie Rasmussen.

 

 

 

 

Luk