Menu

Kampreferat Hillerød Fodbold - FC Helsingør

image
22. august 2019 kl. 14:19
Dagens kamp stod mellem 2 Division pulje 1 nr. 1 og 2. - Hillerød Fodbold og FC Helsingør.
 
Nedrykkerne fra FC Helsingør, som har valgt at bibeholde en fuldtidskontrakt trup på 24 mand, lagde hårdt fra start og fik sat Hillerød Fodbold under et stort pres de først 10 min. af kampen. Dog uden at komme frem til nogle store chancer, faktisk ingen chancer overhovedet. Den første chance kom efter 7 min. til Hillerød Fodbold efter et FC Helsingør hjørnespark. En kontra blev sat i gang og Benjamin Bennett-Larsen satte sin direkte modstander og prøvede at finde Essam Salamoun med en stikning, men desværre manglede den sidste præcision i afleveringen og chancen blev spildt. Men Hillerød Fodbold fik vist at de var med i kampen og havde tænkt sig at byde FC Helsingør op til dans. Fremme på FC Helsingørs hold har de den tidligere Lyngby Superliga spiller Jeppe Kjær og han er en spiller man ikke skal tilbyde de store chancer. Som i kampens 20 min. hvor en tilbage aflevering til målmand Rasmus Lyng blev lige en kende for kort - straks var Jeppe Kjær over chancen, men heldigvis reddede Rasmus Lyng den store chance i flot stil. Men FC Helsingør blev ved med at presse på og der skulle ikke gå mere end yderligere 3 min. før den næste chance tilfaldt Jeppe Kjær. Efter et godt slået indlæg stod Jeppe Kjær helt fri i feltet, men heldigvis stod hans hovedstødsafslutning ikke mål med chancens størrelse, så stadig 0-0. Så bød Hillerød Fodbold ind med lidt underholdning. Jonathan Witt bryder et FC Helsingør angreb og starter med det samme et kontra angreb - spillede en smart 1-2 med Essam Salamoun og kommer frem til en god afslutning som FC Helsingørs målmand måtte ud i fuld længde for at redde. Og blot 2 min. senere tog Jonathan Witt, trods flere frispark, på endnu en raid mod FC Helsingørs mål, som endte ud i et frispark, som desværre ikke udmøntede sig i mere. Hillerød Fodbold fortsatte det gode spil og i kampens 32 min. satte Hillerød Fodbold endnu et angreb ind mod FC Helsingørs forsvar og en lidt tilfældig bold landede for fødderne af Lasse Spaniel, der sikkert omsatte den gratis chance sikkert oppe i FC Helsingørs mål - 1-0 til Hillerød Fodbold uden chance for målmanden. 
Men dette skulle være et startskud til at FC Helsingør igen satte Hillerød Fodbold under pres. Igen igen prøvede Jeppe Kjær, og igen med en afslutning forbi mål. Desværre kunne Hillerød Fodbold ikke holde stand til halvlegen. Lidt tilfældigt og pludseligt kom Jeppe Kjær alene afsted mod Hillerød Fodbolds mål og her udnyttede han koldt chancen og desværre 1-1. 
Hvilket også var resultatet ved pausen.
 
2. halvleg startede igen med at FC Helsingør prøvede at sætte Hillerød Fodbold under pres, men det udmøntede sig ikke i det store.
Da der var gået 5 min. af 2. halvleg slog FC Helsingørs forsvar en "befrier" og bolden endte langt oppe på Hillerød Fodbolds banehalvdel - her tog bolden et skævt opspring og Hillerød Fodbolds målmand Rasmus Lyng, der var kommet langt ud på banen prøvede at tæmme bolden med kroppen, men desværre vurderede dagens dommer at Rasmus Lyng havde brugt armen og så tildelte han Rasmus Lyng det røde kort. Dette var Hillerød Fodbolds spillere svært utilfredse med, da man mente at Rasmus Lyng havde haft armen inde til kroppen og derfor ikke havde begået et frispark. Men det fik nu ikke dommeren til at ændre mening. 
Så valgte Hillerød Fodbold at udskifte Lasse Spaniel med reserve målmand Tim Lund. Dette gav selvfølgelig FC Helsingør blod på tanden og de gik nu helt tydeligt efter at afgøre kampen. Lucas Haren kom til et godt indlæg, som gik hele vejen gennem Hillerød Fodbolds straffesparksfelt uden nogen gik efter bolden. Og blot 6 min senere appellerede Lucas Haren og de øvrige FC Helsingør spillere for straffespark. Men dommeren valgte denne gang at vinke afværgende. Dette gjorde han så til gengæld ikke i kampens 77 min. Lucas Haren kom til baglinjen og fik slået et indlæg, som i første omgang blev afværget, men da Mathias Johnsen ville spille bolden ud af feltet kom Lucas Haren løbende bagfra og smed sig ind i en tackling og trods store protester valgte dagens dommer at dømme straffe denne gang. Lidt uforståeligt, når nu Mathias Johnsen sparker til bolden og så evt. rammer manden bagefter? Desværre omsatte Jeppe Kjær sikkert straffesparket til en FC Helsingør scoring og stillingen til 1-2.
Så måtte Hillerød Fodbold desværre noget ufortjent jagte en udligning - man satte en Jonathan Witt helt frem og man indskiftede en Luca De Baise. Og så valgte man at forsøge sig med lange bolde og håbede på en vunden luftduel og/eller en evt. tilfældig chance. Men desværre blev det ikke til mere og FC Helsingør kunne trække sig tilbage med en lidt ufortjent 1-2 sejr.
 
Godt og solidt arbejde af Hillerød Fodbold. 
Imponerende at man trods 10 mand i 40 min. kunne holde FC Helsingør fra nogle chancer. 
Faktisk tilspillede FC Helsingør sig ikke til nogle chancer af betydning, trods overtallet, i så lang en periode. 
 
Status : 4 kampe og 9 point.
Mål : 
32 min. 1-0 Lasse Spaniel.
41 min. 1-1 Jeppe Kjær.
78 min. 1-2 Jeppe Kjær. (straffe).
Udskiftninger :
46 min.: Oliver Basse ud og Frederik Roepstorff ind (debut).
50 min.: Lasse Spaniel ud og Tim Lund ind (debut).
85 min.: Essam Salamoun ud og Luca De Baise ind.
Næste kamp bliver lørdag den 24 august på udebane mod Brønshøj kl. 15.00
Vi glæder os til at se Jer.
Luk