Menu

Kampreferat 6/10 Hillerød Fodbold - Avarta

image
06. oktober 2019 kl. 18:56

Dagens kamp stod mellem Hillerød Fodbold og Avarta. Og lad det være sagt med det samme at søndag morgen/formiddag kl 10.30 bliver ikke Hillerød Fodbolds livret.

 

Det var en uengageret indsats med mange berøringer, manglende fart, manglende kommunikation og ikke den sædvanlige hurtige boldomgang. Dette blev så krydret med massere af frustrationer og hårde toner blandt spillerne.

1. halvleg startede med at begge hold prøvede at sætte sig på midtbanen.

Avarta med lange bolde og så hårde dueller om anden boldene. Dog var det Hillerød Fodbolds Tobias Bis Andersen der kom frem til kampens første store chance men hans afslutning blev blokeret og riposten fra Maksym Fitel blev også reddet. Tobias Bis Andersen som desværre havde nogle svære arbejdsbetingelser på dagen kom også til næste afslutning, men med en god redning forblev det stadig 0-0.

Efter 22 min blev Avarta tilkendt et lidt billigt frispark lige på kanten af straffesparks felten men heldigvis gik afslutningen over mål. I kampens 25 min bryder Jonathan Witt et Avarta angreb og sætter en kontra igang, men desværre via en opspilsfejl slår Avarta kontra og Avarta’s Oliver Carrara’s ikke helt rene afslutning var dog nok til at kunne snyde Tim Lund i målet og så stod den 0-1 til Avarta. Kort efter kunne Avarta havde bragt sig yderligere foran men heldigvis gik hovedstødet over mål.

Næste store chance tilfaldt Hillerød Fodbold. Efter gode kombinationer mellem Essam Salamoun og Simon Sharif kom Essam Salamoun til baglinjen og hans aflevering fandt en Benjamin Bennett-Larsen men hans afslutning blev blokeret af et godt fightende Avarta forsvar. I det 37 min taber Simon Sharif en nærkamp i højre side og indlægget endte i et klumpspil inde i Hillerød Fodbolds målsparksfelt og her kunne Oliver Carrera prikke Avarta foran 0-2. Dog appellerede Hillerød Fodbolds spillere kraftigt for offside.

Men dommeren så anderledes på det og så stod det 0-2 til Avarta. Avarta nåede at komme til et ydeligere forsøg inden dommeren fløjtede til halvleg.

 

2. halvleg startede med at Avarta trak sig yderligere fornuftigt tilbage på egen banehalvdel og tillod Hillerød Fodbold at spille bolden rundt lige ude på kanten af Avarta's straffesparksfelt, men de helt store chancer eller indlæg blev det ikke til før i kampens 54 min, hvor Tobias Bis Andersen afprøvede sin trademark-afslutning, men desværre for ham og Hillerød Fodbold gik bolden desværre tæt forbi målet. Kort efter kombinerede Avarta sig op af banen mod Hillerød Fodbolds mål og efter 7-8 afleveringer stod kampens og Avarta's på dagen store helt Oliver Carrara igen helt fri og han kunne forholdsvis let trille bolden under Tim Lund og bringe Avarta foran med 0-3 i kampens 58 min.

Noget af en dukkert for Hillerød Fodbold. Så prøvede Hillerød Fodbold at bringe ny energi ind på banen via Luca De Biase og Saad Abbouch. Og 15 min. senere også Rasmus Philipsen ind på banen, så kunne man flytte Jonathan Witt frem i feltet, men desværre ikke med den ønskede effekt. Største chance i kampen til Hillerød Fodbold tilfaldt Luca De Biase i kampens 85 min. da det ellers så stærke Avarta central forsvar og målmand misforstod hinanden, men desværre blev vinklen til Luca De Biase for spids og hans afslutning ramte stolpen og sprang ud i spil igen.

Kampen sluttede med at Avarta igen fint kombinerede sig let igennem Hillerød Fodbolds linjer, men heldigvis stod målmand Tim Lund godt placeret og kunne redde i denne situation.

Og så var der ikke mere tid tilbage på dommerens ur og Avarta kunne trække sig tilbage med en sikker 0-3 sejr og 3 meget fortjente point.

 

Så for Hillerød Fodbolds side er det bare op på hesten igen i næste uge mod Frem.

 

 

11 kampe og 15 point.

 

Mål :  

25 min. 0-1 Oliver Carrara.

36 min. 0-2 Oliver Carrara.

58 min. 0-3 Oliver Carrara.

 

Udskiftninger :

60 min.: Maksym Fitel ud og Saad Abbouch ind.

60 min.: Benjamin Bennett-Larsen ud og Luca De Biase ind.

77 min.: Essam Salamoun ud og Rasmus Philipsen ind.

 

Dagens tilskuer tal : 244.

 

Næste turneringskamp bliver på udebane mod Frem lørdag d. 12 oktober kl. 14.00

Næste turneringskamp på hjemmebane bliver lørdag d. 19 oktober kl. 14.00 mod Brønshøj.

Vi glæder os til at se Jer alle igen på Selskov Stadion.

Luk