Menu

Hillerød henter tidligere FCK talent!

image Christian Lønstrup (tv), sammen med Hillerøds nye spiller Devrim Sahin (th)
Hillerød Fodbold
21. juli 2021 kl. 08:48
Devrim Sahim skifter til Hillerød Fodbold fra Skovshoved IF

A truppen har forstærket den centrale midtbane med 22 årige Devrim Sahin. Han kommer til fra Skovshoved IF hvor han var en af deres profiler i den forgangne sæson. I sine ungdomsår er Devrim skolet i FC København og han passer godt ind på holdet med de kvaliteter han bringer. Han spillede sin første uofficielle kamp i weekendens sejr mod Næstved IF hvor han viste prøver på sit talent. Devrim har fået trøje nummer 14 som er hans yndlingsnummer.

 

"Devrim er en dygtig spiller, meget stærk i sin boldomgang samtidig med at han er en klog fyr der passer perfekt ind i vores værdisæt. Han er faldet godt til og han lader fødderne tale når han spiller. Vi er meget tilfredse med denne tilgang og forventer han får en stor rolle hos os - det skaber også øget konkurrence på holdet hvilket er sundt for at vi kan udvikle os. Jeg ser frem til at følge Devrim hos os og forventer mig meget af ham", sagde vores sportsdirektør Jackie Rasmussen om Hillerøds nye tilgang. 

Luk