Piger/damer
Vi skal have mange flere piger i Hillerød kommune til at spille fodbold ved at skabe fællesskab, sjove rammer og god træning. Og i spidsen for den satsning står Hillerød Fodbolds nye leder af kvinde- og pigeafdelingen, Helle Castberg Wanscher (44).
Helle har spillet fodbold siden, hun var tre år gammel og startede i HGI Hillerød (nu Hillerød Fodbold). Hun spillede på eliteplan i Brøndby IF og Hjortshøj Egå (HEI). Sideløbende gennemførte hun som 25-årig dommeruddannelsen og dømmer den dag i dag fortsat kampe i DBU regi.
Uanset niveau skaber vi i Hillerød Fodbold en ramme, hvor der er plads til alle piger, der har lyst til at få rørt benene og hygge sig i et godt fællesskab.
Der er mange piger i Hillerød, der går og sukker efter at komme i gang med at spille fodbold, men ikke helt ved, hvordan de skal komme i gang med det. I Hillerød Fodbold får de et helt unikt tilbud, hvor de vil blive set, hørt og taget seriøst.
For flere informationer kontakt:
Helle Castberg Wanscher
mail: hw@hilleroedfodbold.dk mobil: 29460026