Menu

U14-pigerne fik sølv ved Kronborg Cup

image
12. august 2019 kl. 10:49

Denne weekend har Hillerøds U14-piger deltaget i Kronborg Cup i Helsingør, hvor det i alt blev til fem kampe mod stærke svenske og danske modstandere.

Lørdag startede med sejr over Nykøbing Falster. En tæt og spændende kamp blev afgjort til sidst, og Hillerød kunne trække sig sejrsrigt ud af opgøret. Herefter stod svenske Hittarps på modsatte side af banen, og endnu engang blev det en tæt affære som Hillerød trak sig fra med alle tre point.

 

Om eftermiddagen hjalp spillerne til som bold-piger under den særdeles regnfulde kamp i 2.division mellem Hillerød og Frem. Det var vådt og koldt, men pigerne bevarede det høje humør.

Resten af dagen og aftenen stod på spisning, hygge og overnatning i klubhuset i Hillerød, hvor et par forældre havde meldt sig til at passe på pigerne, og sørge for der blev hygget igennem til den helt store guldmedalje.

 

Søndag morgen var der så atter Kronborg Cup på programmet. Lidt trætte i både ben og hoved kom pigerne til topkampen mod Helsingør, der viste sig at være et tand for stærke.

 

Efterfølgende tog Hillerøds stærke U14-piger dog to storsejre mod FC Damsø og svenske Veberöds, og dermed sluttede de en – heldigvis nogenlunde tør – søndag af på fornem vis.

 

En rigtig god weekend endte altså med flotte sølvmedaljer til U14-pigerne, og dermed fik en fornem optakt til efterårets sæson i Liga 2.

Luk