Menu

Sydbank Pokalen - Kampreferat FC Rudersdal - Hillerød Fodbold

image
07. august 2019 kl. 23:25
En af dagens pokal-kampe stod mellem serie 1 holdet FC Rudersdal og Hillerød Fodbold.
Lad det være sagt med det samme at Rudersdal kunne ikke byde Hillerød Fodbold op til dans, på trods af at man fra Hillerød Fodbold's side havde sparet nogle spillere samt stadig kæmper med nogle skader.
Hillerød Fodbold satte sig tungt på kampen fra start, og Rudersdal fik lov til at løbe en del efter bolden, og når de endelig fik bolden, havde de ikke roen til at kunne spille sig ud af Hillerød Fodbolds hurtigt genpres. 
Men man skulle dog frem til kampens 21 min. før Hillerød Fodbold helt fortjent kom foran efter et hjørnespark.
Saad Abbouch slog et godt hjørnespark, som fra klumpen af med- og modspillere inde foran mål, blev headet i jorden og i mål uden chance for Rudersdals målmand. Det kan ikke skrives med sikkerhed hvem som scorede, men spillerne pegede på dagens nyvalgte anfører Mathias Johnsen. Og det var også stillingen ved halvleg.
2. halvleg startede på samme vis, men her skulle Lasse Spaniel dog kun bruge 47 sekunder før han ramte stolpen, dog uden scoring til følge i denne omgang. Og nu begyndte Rudersdal at føle forskellen mellem serie 1 bold og 2 divisions bold. Bold omgang og viljen til at løbe de ekstra meter begyndte at blive en mangel vare og derfor valgte Hillerød Fodbold klogt at lade bolden gøre arbejdet.
Essam Salamoun tog i det 56 min. igen en drible tur ned mod Rudersdals mål og afsluttede. Målmanden halv klarer, og bolden ender lige ude for målsparksfeltet hvor Saad Abbouch fulgte godt op og kunne forholdsvis let gøre det til 0-2 på riposten.
I kampens 68 min. kom kampens højdepunkt. Den fra Australien hjemvendte Rasmus Philipsen slog en klasse diagonalbold, som Mathias Johnsen valgte at heade videre til en helt fri Lasse Spaniel, som hurtigt driblede sig til baglinjen og fandt en helt udækket Essam Salamoun på bagerste stolpe og han svigtede ikke denne store chance og så stod det 0-3. Så valgte Hillerød Fodbold klogelig at trække tempoet ud af kampen og lade Rudersdal løbe lidt mere rundt efter bolden.
Man skulle helt frem til kampens 89 min. før Saad Abbouch driblede sig til baglinjen og fandt en hårdt presset Lasse Spaniel inde foran målet. Her vendte han flot sin direkte modstand væk og kunne sikkert afslutte oppe i toppen af målet til 0-4.
Og der skulle gå mere end 1 min. før den indskiftede Benjamin Bennett-Larsen tilkæmpede sig bolden på Rudersdal midte og satte i fuld fart mod Rudersdals mål. Han nåede også lige på sin solotur at sætte 3-4 mand af, inden han afsluttede sikkert til 0-5, som også blev kampens slut resultat.
Tak til Rudersdal for en underholdende kamp og til dagens forholdsvis mange Hillerød tilskuere.
Så bliver det spændende at se hvem, som bliver trukket op som modstander i 1/32 dels finalen, som foregår 15/8 kl 12.00.
Hillerød Fodbolds næste hjemmekamp i 2. division er på lørdag d. 10/8 mod FREM Boldklub kl. 14.00 på Hillerød Stadion.
Vel mødt.
Luk