Menu

Resumé af dialogmøde vedrørende pige/damefodbold

image
28. november 2018 kl. 22:23
Kære medlemmer og interessenter i Hillerød Fodbold, pigeafdelingen.
Hermed følger resume af vores dialogmøde 3/11-2018. Vi håber, at de fremmødte kan genkende indholdet.
På grund af jul og nytår afholdes næste dialogmøde lørdag den 12/1-2019 kl. 10. I den mellemliggende periode vil vi opfordre jer til at bidrage med refleksion, synspunkter, spørgsmål, forslag, ris og ros herunder, så vi kan inddrage jeres input på næste dialogmøde. Vi vil bestræbe os på at besvare eventulle spørgsmål hurtigst muligt.
Vi håber I vil være aktive og dermed få indflydelse på fastlæggelsen af klubbens fremtidige målsætninger for kvindefodbolden i Hillerød Fodbold.

 

Hilsen

Hillerød Fodbold

P.v.a. bestyrelsen

John Franzen, Per Spaniel, Henrik Emil Hansen

 

Dialogmøde vedrørende pige/damefodbold 03.11.2018

På mødet deltog ca. 30 spillere, forældre, trænere og ledere, herunder en repræsentant for holdsamarbejdet HSV. Mødet blev holdt i en positiv og konstruktiv atmosfære, hvor formålet var at skabe klarhed over den nuværende situation i dameafdelingen og forventninger til klubbens fremtidige prioriteringer.

Der fremkom bl.a. følgende udsagn:

  • ”Damefodbold i HiIlerød er ikke ”elite-elite”, men heller ikke kun ”pizza om onsdagen”. Det er midt i mellem og klubbens tilbud og fokus skal afspejle dette. Kald det talent i stedet for elite”.
  • ”Når pigerne bliver 16 år så falder de fra – får andre interesser og prioriteringer, bl.a. betyder uddannelse noget. Klubben bør skelne mellem U16 og ned, hhv. U18 og op”
  • ”Vi er kommet udefra, fordi klubben har et bedre tilbud end vi kunne få hos (Helsinge). Vi er ikke blevet skuffet”
  • ”HGI Damefodbold har skabt mange dygtige spillere i kraft af satsningen på talentcenter”
  • ”Der skal mange pigespillere til at skabe grundlaget for at et hold kan spille i de ældre årgange – ex. 03-piger”
  • ”Mange HGI-piger, der ikke passer ind i eliteskabelonen, spiller nu i andre klubber – eller er stoppet, fordi klubben ikke har haft et reelt tilbud til bredden”
  • ”Vigtigt at klubben formulerer og italesætter sin målsætning for pigefodbold. Hvad er visionen, hvad satser klubben på? Dette skal skrives ned og kommunikeres til medlemmer og interessenter”
  • ”Der skal være en rød tråd mellem holdene. ”
  • ”Det sociale er vigtigt. Det skal være sjovt at gå til fodbold”

Holdsamarbejdet HSV blev drøftet. Der er enighed om, at ideen er god og at samarbejdet generelt er velfungerende, hvilket giver pigerne mulighed for at komme ud og spille fodbold. Målsætningen er træning 2-3x om ugen + et ugentligt kamptilbud. Herudover arrangeres ture

Nogle forældre kom med følgende opfordring/spørgsmål til bestyrelsen:

  • Hvad forventer klubben at vi skal gøre?
  • Hvilke opgaver skal drives forældre hhv. trænere hhv. klubben osv.
  • Vi er vant til at tage ansvar – der er masser af forældreressourcer
  • Hvem arrangerer rejser etc.
  • Synliggør hvem man kan ringe til + årshjul

Spillerne ønskede mere klarhed over

  • Hvad kan jeg forvente som spiller
  • Hvem er min træner
  • Træningstider osv. banetider, udstyr
  • Hvordan tænker/arbejder klubben for pigefodbold

En forsigtig konklusion fra mødet er, at dialogen skal fortsætte med afsæt i følgende retning og ”opgaver”

  • Der skal formuleres en målsætning, der kan øge interessen for at spille pigefodbold i Hillerød (og i Hillerød Fodbold). Målsætningen skal kommunikeres
  • Der bør være et tilbud for både talenter og breddespillere
  • Kontingentstruktur – skal vi fortsat have et grundkontingent og et tillæg, der afspejler et udvidet tilbud (styrketræning, træningstøj, ekstra træning, fysioterapeut, spillersamtaler, udviklingsplan osv.) eller er det ”one size fits all”?
  • Er der interesse for et FCN specifikcenter for piger (U10 – U12)
  • Samarbejdsaftaler med andre klubber. Der er behov for at øge Hillerød Fodbolds engagement i HSV – hvordan fungerer samarbejdet og hvordan er opgaverne fordelt mellem de deltagende klubber osv.
  • Hvordan inddrager klubben forældre, der gerne vil bidrage med ressourcer til opgaveløsning

 

Næste dialog møde kan man tilmelde sig via. facebook ved at trykke på linket her

Luk