Menu

Leg med bold - Fodbold for 2-5 årige

image
12. juli 2017 kl. 00:06
Et fodboldtilbud for de alleryngste

Træningen kommer til at foregår lørdage formiddage på Hillerød Stadions hyggelige Rundel, hvor børnene i grønne og trygge omgivelser bliver introduceret til boldspil og holdsport. Træningen består af 6 stationer, hvor børnene skal igennem forskellige øvelser, der styrker deres motorik og vænner dem til bolde. Børnenes forældre kan deltage i øvelserne i det omfang, deres barn ønsker det eller har brug for det.

Efter 60 minutters træning afsluttes med frugt sponsoreret af REMA1000 i Sophienborg.

Trænerteamet på “Leg med bold” består af en række ildsjæle fra 15 til 60 år. med tilknytning til Hillerød Fodbold, der alle har lyst til at arbejde med små børn og give deres glæde ved fodbold og klubliv videre til nye spillere.

Efterårets Leg med bold forløb starter lørdag 19. august kl. 10.00 på Hillerød Stadion og strækker sig over 8 uger. Leg med bold er for drenge og piger i alderen 2-5 år. Kontingentet er 200 kr. og udover 8 træninger får børnene frugt efter hver træning og inden opstart udleveres en spillertrøje, som barnet kan have på til træning. Yderligere fodboldudstyr er ikke nødvendigt, et par gummisko og en drikkedunk er alt hvad der behøves.

Hvis du har spørgsmål til Leg med bold kan du kontakte Børneudvalgsformand Jannie Carlsen på carlsen.jannie@gmail.com eller tlf. 29701515.

Tilmelding kan ske her

Luk