Menu

Kampreferat Hillerød Fodbold - Avarta

image
23. maj 2019 kl. 09:39
Dagens kamp i 2 divisions kvalifikationsspil, stod mellem Hillerød Fodbold og Avarta.
Og lad det være skrevet med det samme, at dagens kamp ikke går over i historien.
Der var mangel på tempo, opfindsomhed, mandsmod og tro på egne evner.
Der blev trillet en masse bold, men med en total mangel på farlige afslutninger.
Og man kan næsten sige, at det naturligvis kun var fra den altid afslutningsparate Tobias Bis Andersen, at Hillerød Fodbolds afslutninger kom.
Avarta kom for at forsvare det point de var tildelt fra start, og de håbede på en kontra eller to til at lave det for dem, afgørende mål.
Det var tydeligt, at det var aftalt at var man i tvivl, så måtte man hellere sparke en "befrier" og så tage den derfra.
Ikke en indstilling, der fremmer tilskuer antallet eller det tekniske fodbold niveau. Men det bekymrer nok ikke Avarta træneren synderligt.
Første store chance tilfaldt Avarta i det 21 minut. Et Avarta frispark tæt på straffesparksfeltet blev sendt af sted med retning mod den nærmeste trekant, men heldigvis fandt den tilbagevendte Rasmus Lyng i målet en flot redning frem og stillingen forblev 0-0,
Kampens største chance faldt i 1 halvlegs 44 min.
Nikolaj Kristensen finder Tobias Bis Andersen, der fint kommer til baglinjen og finder Benjamin Bennett-Larsen fri på den bagerste stolpe.
Desværre for Hillerød Fodbold og især Benjamin Bennett-Larsen headede han den store chance over mål.
Og så gik begge hold til pause og de få frysende tilskuerne, der i blandt nogle tidligere Hillerød legender/koryfæer/tidligere spillere, ønskede og håbede at se et Hillerød hold komme ud til 2. halvleg med masser af inspiration, gejst og spilleglæde.
Desværre skulle dette ønske vise sig ikke at blive opfyldt.
2. halvleg må desværre beskrives som en lang gang bold flytteri, med Hillerød Fodbold’s boldbesiddelse, igen dog uden de helt store chancer. De to største chancer tilfaldt begge Magnus Klarskov Nielsen. Efter et hjørnespark i det 56 min. havde Magnus Klarskov Nielsen et hovedstød, som forholdsvis let blev clearet på stregen. Største tilbud faldt dog i det 79 min. igen efter et hjørnespark, hvor Philip Lindgaard fandt Magnus Klarskov Nielsen på forreste stolpe. Han snittede bolden videre mod mål, men Avarta's målmand reddede desværre hovedstødet og fik samtidigt et frispark tildelt af kampens dommer, da hun vurderede at Jonathan Witt havde obstrueret for målmanden.
Efter 93 minutter valgte dagens dommer Frida Mia er fløjte kampen af, med et rimeligt kedeligt, men desværre retfærdigt 0-0 resultat.
Kampens spiller for Hillerød Fodbold : Ingen, og dog blev Tobias Bis Andersen kåret som “man of the match” som sponsoren Verisure havde bedt tilskuerne stemme på.
Der skal dog falde en kommentar om Benjamin Bennett-Larsen, som fik sin første kamp i startopstillingen.
Han kan godt gå hen og blive et spændende indslag, når han har fået et par kampe mere i Hillerød trøjen.
Tro på egne evner kan bære langt.
Mål : Ingen.
Udskiftninger :
63 min.: Marinus Due Grandt ud og Essam Salamoun ind.
88 min.: Mathias Johnsen ud og Simon Sharif ind
90 min.: Benjamin Bennett-Larsen ud og Jacob Christiansen ind.
Næste kamp er på hjemmebane på lørdag d. 25/5-2019 kl. 13.00, hvor Dalum fra Fyn kommer på besøg.
Læg venligst mærke til kamptidspunktet er kl. 13.00 og ikke som sædvanligt kl. 14.00
Så kom ud på Hillerød Stadion lørdag og støt drengene i jagten på yderligere 3 point til kontoen.

 

Luk