Menu

Fra Hillerød til FC Nordsjælland

image
21. maj 2019 kl. 10:46

Tidligere på ugen viste vores egen Johan Meyer, at hårdt arbejde, dedikation og træning, træning, træning betaler sig.

Johan, der tilbage i 2017 skiftede til Farums elitehold, har nemlig skrevet kontrakt med FC Nordsjælland – SEJT 💪

Johan startede som 4-årig på ”Rundellen” og har sin fodboldopdragelse på årgang 2004 i Hillerød Fodbold.

Men vejen til succes har været lang og det har ikke altid ligget i kortene, at Johan skulle spille sig til en kontrakt på ét af Danmarks bedste ungdomshold samt udtages til flere landsholdssamlinger. I de tidlige ungdomsår, var Johan således ikke selvskrevet på 1. holdet og spillede ligeså meget på 2. holdet.

Men med en jernvilje, ydmyghed, dedikation og masser af selvtræning, er Johan et lysende eksempel på, at man kan nå rigtig langt, hvis man arbejder med sit talent.

Et STORT TILLYKKE skal lyde fra alle os i Hillerød Fodbold til Johan. Vi er stolte over dig.

Luk