Menu

Festlig juleaften på Hillerød Stadion

image
30. december 2019 kl. 10:16

40 frivillige, her i blandt flere trænere og ledere fra Hillerød Fodbold var med til at pynte Bag Målet op til Juleaften for alle, hvor 150 borgere fra kommunen fejrede juleaften 🎄sammen. Formand for DGI Nordsjælland Per Frost Henriksen, provst Jørgen Christensen og borgmester Kirsten Jensen ønskede alle gæsterne velkomne kl 17.15 🌠 Operastjernen Elsebeth Dreisig sang julen ind 🎶 med arierne “Un bel di” fra operaen Madame Butterfly og “O mio babbino caro” fra operaen Gianni Schicchi 🎼 begge af Giacomo Puccini. Der blev spist hjemmelavet julemad, spillet julebanko, danset om juletræerne og julemanden 🎅 var forbi med gaver til de knap 45 børn. Og så blev der hygget, snakket og skabt nye venskaber 💜 Alle deltagerne fik billetter med hjem til forårets 2. divisions hjemmekampe skænket af 1. holds truppen. Juleaften for alle er arrangeret af Hillerød Fodbold ⚽️, DGI og Hillerød kommune i samarbejde med en stribe sponsorer, virksomheder, NGO´er og privat personer i Hillerød. 40 frivillige borgere skabte årets udgave af Juleaften for alle. Stor tak til hver og en af dem. Og vi glæder os til næste års udgave.

 

Luk