Menu

Essam Salamoun vender tilbage til Hillerød Fodbold

image Essam Salamoun vender tilbage til Hillerød Fodbold
08. februar 2021 kl. 19:17
2. divisions truppen opruster med en god gammel kending i form af den driblestærke kantspiller Essam Salamoun

Essam Salamoun skifter det nordjyske ud med Hillerød Fodbold. Efter en kort periode i Jammerbugt FC, blev savnet mellem Hillerød Fodbold og den lille tekniker for stort. Derfor vender Essam hjem til Hillerød til stor glæde for klubbens Sportsdirektør Jackie Rasmussen.

"Det er fantastisk at denne mulighed opstod, Essam er meget vellidt i klubben og vi har savnet hans kvaliteter og gode humør. Han kender tilmed Christian Lønstrup fra sin tid i FC Helsingør, så det er helt fantastisk at vi kan bringe ham tilbage på holdet. Essam har været en stor del af det sammenhold som vi går meget op i - og han vil meget hurtigt glide ind på holdet igen". 

Essam får sit gamle nummer 22 igen. 

Hillerød Fodbold byder Essam velkommen tilbage igen.

Luk