Menu

Bolden ruller igen for 1 holdet

image
19. januar 2019 kl. 14:17

Forberedelserne til forårssæsonen er i fuld gang og der bliver knoklet både på banen, men så sandelig også udenfor banen.

Flere spillere har forladt os og derfor skal der også nye spillere ind. Sportschefen og trænerteamet knokler for at sammensætte den helt rigtige trup.

 

Sportschef, Jackie Rasmussen udtaler.

 

 

Vi kigger altid på at forstærke truppen – og i vores situation så kigger vi efter en angriber lige nu. Angribere hænger jo ikke på træerne og vi er nok lidt udfordret på flere parametre i forhold til vores konkurrenter, men vi er aktive på markedet og forventer at der kommer tilgang.

Vi har fået et par stykker ind i truppen, der er nogle på prøve og vi har flere gode dialoger – der er heldigvis mange der gerne vil spille hos os. Vi spiller underholdende fodbold i Hillerød, hvilket jeg tror er en af faktorerne der gør at vi er attraktive”

 

”Vores cheftræner (Kasper Jørgensen) og jeg selv er meget obs. på hvad truppen mangler og hvor vi skal forstærke os. Omvendt er vi enormt tilfredse med kvaliteten i vores nuværende trup. Vi har mange af vores drenge der stadig er hos os – og det er en tendens jeg er sikker på altid vil være i Hillerød Fodbold!”

 

Vi har sagt farvel til en række spillere som har været hos os, de fleste søger spilletid og derfor naturligt at de prøver sig andre steder. Mikkel ”Mixe” Andersen er stoppet hos os og det er vi rigtig kede af – Mixe har i mange år været kulturbærer på vores 1 hold, og han vil uden tvivl blive savnet. Jeg vil gerne sige tak til Mixe for hans dedikation til klubben og hans hårde arbejde i den succes som holdet har haft – han har scoret et hav af mål for klubben og helt sikkert en spiller som vi kommer til at savne på og uden for banen”

Luk