Top

Hillerød Fodbold Camp – Invitation til specifiktræning i uge 31

Hillerød Fodbold Camp
1. – 3. august 2017
Specifik træning i høj kvalitet med dedikerede trænere i et motiverende miljø

Hillerød Fodbold Camp er et særligt tilbud til de motiverede og træningsparate unge spillere fra alle klubber i Nordsjælland, der har et godt teknisk niveau og savner udfordringer og specifik træning i høj kvalitet.

Vi vil tilbyde et stærkt fundament med en tydelig struktur, stærke trænerkapaciteter, et godt træningsmiljø med mindre træningsgrupper og et imødekommende fællesskab på tværs af årgangene.

Vi tilstræber et anerkendende miljø med fokus på fordybelse i tekniske detaljer, udviklende udfordringer og stærk holdånd.

Fodbold Camp’en er for dem, der til de normale træninger kan holde koncentrationen og har mod på endnu mere fodbold.

Vi har to tilbud:

  • Specifik-træning i samarbejde med FCN (24 pladser – årgang 2009 og 2010)
    Fokus på finter, vendinger, førsteberøringer og afslutninger
  • Målmandstræning med certificeret målmandstræner (8 pladser – årgang 2009)
    Fokus på gribe, kaste, placering i målet og udspark
    Målmændene står på mål i træningskampene for de øvrige deltagere om eftermiddagen

Fodboldskolen afholdes på Hillerød Stadion og er for begge grupper fra tirsdag den 1. august til torsdag den 3. august. Hver dag fra 8.45 til 15.00. Forældre er velkommen fra kl. 14.30 de første to dage og fra kl. 14 om torsdagen.

Der kan ikke skiftes mellem tilbudende.
Hillerød Fodbold Camp koster kr. 795,- og dækker deltagelse, frugt, frokost samt en gave.

Hvis du har spørgsmål til fodboldskolen, indhold, træningsniveau eller andet, er du velkommen til at ringe eller skrive til fodboldskoleleder Mads Qwist på telefon 4040 7010 og på mail mads@qwist.dk.

Tilmelding sker til bu@hilleroedfodbold.dk. Betaling sker til kontonr. 5358 0242497. Tilmelding er først gældende og bindende, når vi registrerer og bekræfter modtagelse af betalingen. Husk at angive spillerens fulde navn, fødselsdato og fodboldklub ved tilmelding. Ved indbetalingen skal følgeteksten være HFC og spillerens fulde navn.

Vi glæder os til at byde velkommen!